Greenpeace til Coca-Cola: Stop drik-og-smid-væk kulturen

I forbindelse med en demonstration den 9. april protesterede miljøaktivister fra Greenpeace foran Coca-Cola Compays europæiske hovedkontor i Uxbridge, Storbritannien.
Greenpeace opfordrer Coca-Cola Company til at mindske deres miljøpåvirkning og afskaffe brugen af engangsflasker i plastik.
Engangsflasker opmuntrer til en drik-og -smid-væk-kultur, mener Greenpeace, som også hævder, at kun en brøkdel af de 100 mia. plastik engangsflasker, som Coca-Cola producerer hvert år, bliver genbrugt.

– Som verdens største læskedrik-virksomhed har Coca-Cola Company er særligt forpligtelse over for den mængde plastik, som forurener vores have, siger Greenpeace.

Ifølge Greenpeace udgør smid-væk plastikflaskerne næsten 60 % af alle drikkevareemballager, som Coca-Cola sælger rundt omkring i verden.

– Og der bliver bare flere og flere af engangsflaskerne. I dag udgør de 12 % mere af Coca-Colas emballage sammenlignet med forbruget for 10 år siden. Og returflasker i plastik er faldet fra knap en tredjedel til kun en fjerdedel i dag, siger repræsentanter fra Greenpeace.

Greenpeace påstår også, at Coca-Cola Company er ”mindre end halvvejs” mod deres opsatte miljømål for år 2015 om at 25 % af virksomhedens drikkeflasker skal være fremstillet af genbrugte eller vedvarende råstoffer.

Fra Coca-Cola i England var man skuffede over Greenpeace-aktionen.

– Coca-Cola er et af de få forbruger-brands, hvor emballage er 100 % genanvendeligt. I Storbritannien har vi mindsket mængden af emballagemateriale med 15 % siden 2007 og vi anvender i øjeblikket 25 % genanvendt plastik i vores plastikflasker, lyder kommentaren.

– Vi er også aktivt engagerede i forhandlinger rundt om i verden med beslutningstagere og andre eksperter omkring, hvad der yderligere kan gøres for at mindske affaldsmængden og forbedre indsamlingen og genbrug, lyder slutkommentaren fra Coca-Cola i England.


LIS LYKKE

Editor & Ad Sales Denmark
LIS LYKKE
lis@packnews.com

Publiceret: 2017-04-14

TAGS (Bemærk! Klik på en tag for at få flere artikler frem inden for området!)
Coca-Cola Drikkevareemballage emballage Genbrug/Genvinding Miljø Plastaffald Plastemballage

Packnews Sponsors
Packsuppliers
Search and find, who delivers what to and from the packaging industry.


FØLG OS PÅ TWITTER
BO WALLTEG HAR ORDET
BO WALLTEG HAR ORDET
KALENDER
KALENDER
Find de vigtigste messer og begivenheder i emballagebranchen!
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 
RPC