...
Robotter, der er lige til at tage i brug

Effektivisering og automatisering inden for industrien sker mere og mere hyppigt med robotter. For at imødekomme industriens behov, har tyske KUKA udviklet konceptet Ready2_Use, der består af forud-konfigurerede pakkeløsninger. Det betyder, at brugerne ikke skal være eksperter i robotprogrammering og integration.

KUKA skriver i en pressemeddelelse, at det er en vigtig del i virksomhedens strategi at imødekomme kundernes behov inden for effektivisering i produktionsprocessen. En del af det arbejde er at udvikle forskellige brugerklare løsniger, som er lette at installere og tage i brug.

– Med Ready2_Use vil vi bidrage til at virksomhederne lettere skal kunne automatisere deres produktionsprocesser, således at de kan spare tid og penge, fortæller Joachim Lorentsson, som er salgschef for KUKA Nordic.

KUKA skriver videre, at der vil blive udviklet en række ready-to-use-pakkeløsninger. Den første i konceptet, som nu præsenteres er Ready2_Grip. Det er en udstyrspakke med pneumatiske ”grips”, som er beregnet til  brug med KUKAs robotserie KR AGILUS.

Der findes i alt 20 forskellige Ready2_Grip-pakker med hard- og software, som er tilpasser brugernes behov.

– Ready2_Grip har mange fordele for kunden. Den er testet og dokumenteret, når den leveres, og det mindsker risikoen for fejl og sparer tid, da den umiddelbart efter modtagelse kan sættes på arbejde i produktionen, fortæller Joachim Lorentsson.


LIS LYKKE

Editor & Ad Sales Denmark
LIS LYKKE
lis@packnews.com

Publiceret: 2017-06-19

TAGS (Bemærk! Klik på en tag for at få flere artikler frem inden for området!)

Packnews Sponsors
Packsuppliers
Search and find, who delivers what to and from the packaging industry.


MEST LÆSTE
FØLG OS PÅ TWITTER
BO WALLTEG HAR ORDET
BO WALLTEG HAR ORDET
KALENDER
KALENDER
Find de vigtigste messer og begivenheder i emballagebranchen!
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 
RPC