...
Plastspande holder pølserne friske

 Den tyske kødproducent Metten Fleischwaren har oplevet, at der er mange fordele i at bruge plastspande med iltbarrierebeskyttelse fra RPC Superfos, ikke mindst for medarbejdere i storkøkkener og kantiner.

Plastspanden hedder SuperLift®. Det er en stor spand med en diameter på 226 mm og en volumen på 4,6 liter. Gennem In-Mould Labelling er den forsynet med iltbarrierebeskyttelse, som som betyder, at pølserne har en holdbarhed på ni måneder ved stuetemperatur, helt uden køling.

Samtidig er spandene nemme at håndtere, vejer ikke meget, har lang holdbarhed og et flot udseende – det er, hvad Tobias Metten, direktør for den tyske familievirksomhed Metten Fleischwaren, umiddelbart fremhæver, står der i pressemeddelelsen fra RPC Superfos. Metten Fleischwarent benytter SuperLift-spandene til fem forskellige slags pølser, som bliver solgt engros.

Det er ikke nyt for Metten at benytte plastspande til pølser. Men samarbejdet mellem Metten og RPC Superfos er af nyere dato.  

– For omtrent et år siden var vi på udkig efter en ny leverandør af plastemballage og gik i gang med at undersøge markedet. RPC Superfos endte med at ligge helt i top som en innovativ spiller, vi måtte se nærmere på. I dag er vi helt klart tilfredse med vores samarbejde med RPC Superfos – en af de meget få leverandører af plastemballage, der mestrer iltbarrierebeskyttelse med In-Mould Labelling. Udover den høje emballagekvalitet værdsætter vi de stabile og pålidelige leverancer, som vi får, fortæller Tobias Metten.

– I vores pølseproduktion sætter vi i øvrigt også stor pris på, at hver enkelt palle har plads til betydeligt flere stablede beholdere sammenlignet med metaldåser, som man ikke kan stable. Det giver en bedre udnyttelse af lagerpladsen og nedsætter omkostninger til transport, slutter Tobias Metten. 
 


LIS LYKKE

Editor & Ad Sales Denmark
LIS LYKKE
lis@packnews.com

Publiceret: 2017-06-19

TAGS (Bemærk! Klik på en tag for at få flere artikler frem inden for området!)
emballage Emballage udvikling fødevareemballage Levnedsmiddel Levnedsmiddel emballage Plastemballage RPC

Packnews Sponsors
Packsuppliers
Search and find, who delivers what to and from the packaging industry.


MEST LÆSTE
FØLG OS PÅ TWITTER
BO WALLTEG HAR ORDET
BO WALLTEG HAR ORDET
KALENDER
KALENDER
Find de vigtigste messer og begivenheder i emballagebranchen!
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 
RPC