...
Dan-Palletiser er gået konkurs

Dan-Palletiser, der producerer automatiserede palleløsninger, blev lige inden sommerferien erklæret konkurs. Bila har overtaget aktiviteterne.
 
Dan-Palletiser er ejet af rigmanden Ib Kunø. For et par år siden overtog Mik Hansen direktørstolen i virksomheden, og ifølge oplysninger i pressen har Mik Hansen oplyst, at konkursen skyldes nogle projekter for større kunder, der ikke er lykkedes.
 
Dan-Palletiser blev startet tilbage i 1976, hvor en gruppe medarbejdere overtog virksomheden fra den amerikanske ejer Fleetwood. Nu ser det så ud til at være slut for de omkring 100 medarbejdere i Dan-Palletiser.
 
Men i juli måned blev virksomheden opkøbt af Bila fra Nykøbing Mors. Bila, der er en automatiseringsvirksomhed har overtaget alle aktiviteter, men kan kun gøre brug af 50 af de 100 medarbejdere, når driften fortsættes i en effektiviseret udgave.
 
Vi er meget glade for nu at have lavet en aftale om overtagelse af samtlige aktiviteter i DAN-Palletiser. Det er vores vurdering, at DAN-Palletisers produkter supplerer vores egne palleterings-løsninger rigtig godt. Hvor vores robotbaserede palleteringsløsninger som regel egner sig bedst til større emner, er DAN-Palletisers lagpalleteringsløsninger målrettet mindre emner til brug i eksempelvis fødevareindustrien. Vi står derfor fremadrettet med et komplet og meget stærkt palleteringsprogram klar til international vækst, oplyser adm. direktør Jan Bisgaard Sørensen fra BILA på virksomhedens hjemmeside.
DAN-Palletiser kommer under det nye ejerskab til at køre selvstændigt videre under samme navn.


LIS LYKKE

Editor & Ad Sales Denmark
LIS LYKKE
lis@packnews.com

Publiceret: 2017-08-04

TAGS (Bemærk! Klik på en tag for at få flere artikler frem inden for området!)

Packnews Sponsors
Packsuppliers
Search and find, who delivers what to and from the packaging industry.


FØLG OS PÅ TWITTER
BO WALLTEG HAR ORDET
BO WALLTEG HAR ORDET
KALENDER
KALENDER
Find de vigtigste messer og begivenheder i emballagebranchen!
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 
RPC