Ønsker et EU ja til at genanvende plastik til fødevarekontakt

Det er en hindring for cirkulær økonomi, udtaler en række branchefolk om EU-Kommissionens tøven med at godkende genbrugsplast til Food Contact Material (FCM).
 
Det er ni år siden forordning nr. 282/2008 om anvendelse af genbrugspapir i materialer til fødevarekontakt blev offentliggjort. EU's fødevaresikkerhedsorganisation, EFSA har dokumenteret over 140 videnskabelige argumenter om, at processen er sikker.
 
Mindsker harmoniseringen
Genbrugsindustrien mener, at EU-Kommissionen har tilstrækkelig grund til at godkende processen, men de har ikke taget dette initiativ endnu.
 
– Fraværet af en retslig ramme, der harmoniserer inden for EU-landene, skaber usikkerhed og en unødvendig byrde for industrien, der anvender genbrugsmaterialer, skriver Plastic Recyclers Europe i en erklæring.
 
– Mere end 500 millioner euro er blevet investeret i fabrikker, der kan gøre de genanvendte plastmaterialer egnet til emballage og til berøring med fødevarematerialer, siger Casper van den Dungen, PRE næstformand og formand for PET arbejdsgruppe.
 
– I 2015 blev over 50 procent af genanvendt PET i Europa brugt i fødevarekontaktanvendelser. Men EU er stadig i et lovgiveningsmæssigt ingenmandslands efter mange års ventetid. Dette fører til reducerede investeringer og en mulig mistillid til lovgivningen om fødevarekontaktmaterialer, tilføjer han.
 
Fødevarekontaktmaterialer skal have et klart regelsæt
Andre organisationer i værdikæden støtter oplægget, og Christian Crepet, administrerende direktør for Petcore Europe, siger, at udvikling tyder på, at fødevarekontaktmaterialer skal have et klart regelsæt.
 
– Selvom PET er en af ​​de mest anvendte polymerer, har fraværet af regulering ført til manglende synlighed i det genanvendte PET-marked. Situationen påvirker hele værdikæden fra produktion til affaldshåndtering.
 
Alexandre Dangis, direktør for EuPC (European Plastic Converters) tilføjer:
 
– For at realisere den cirkulære økonomi i EU skal EU-Kommissionen hurtigt løse denne bureaukratiske situation. Industrien har brug for at opretholde konkurrenceevnen på globalt plan, og hundredvis af virksomheder skal foretage vigtige investeringer for at overholde EU-lovgivningen.
 
Bane vejen for øget brug af genbrugsplastik
Patricia Fosselard, generalsekretær for EFBW (European Fedration of Bottled Waters) understreger, at naturligt mineralvand og rensevandsproducenter bruger genanvendt PET.
 
– Harmoniseret EU-lovgivning for genbrugsprocesser vil bane vej for øget anvendelse af genbrugsprodukter og fremme cirkulær økonomi og retssikkerhed for genbrugsindustrien.
 
PET-værdikæden beder EU-Kommissionen om at godkende de genanvendelsesprocesser, som EFSA har givet en positiv evaluering af. Bemyndigelse vil sikre markedsharmonisering og eliminere retlig usikkerhed i handel med genbrugsmaterialer, som kommer i berøring med fødevarer.
 
– Det vil også drive en cirkulær økonomi for plast ved at åbne det nye plastmarked, hævder Plastic Recyclers Europe.


SØREN WINSLØW

Editor & Ad Sales Denmark
SØREN WINSLØW
soren@packnews.com

Publiceret: 2017-10-08

TAGS (Bemærk! Klik på en tag for at få flere artikler frem inden for området!)

Packnews Sponsors
Packsuppliers
Search and find, who delivers what to and from the packaging industry.


FØLG OS PÅ TWITTER
BO WALLTEG HAR ORDET
BO WALLTEG HAR ORDET
KALENDER
KALENDER
Find de vigtigste messer og begivenheder i emballagebranchen!
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 
RPC